Den cambodjanske skole på Koh Chang
Lidt om støtten til den cambodjanske skole
Bambus Rejser støtter den cambodjanske skole på Koh Chang på alle vores rejser til ø-gruppen.
Med sine smukke strande, store bjerge, vilde natur og laid-back atmosfære, er Koh Chang noget af det skønneste. Hvem kunne ikke drømme sig væk til det langsomlige liv på sådan en tropeø? Men sådan ser de færreste thailændere det. Faktisk er der store problemer med at tiltrække arbejdskraft. De fleste thailændere foretrækker byerne med billige boliger, stort udvalg af mad og markeder, indkøbscentre og underholdning. Ikke meget anderledes end os.
Derfor søger flere og flere Cambodjanere til øen for at arbejde. Frontpersonalet er med al sandsynlighed thailændere, men mange af hotellets andre ansatte er sandsynligvis fra Cambodja. Og, selvom lønnen er lille, er det for mange et bedre alternativet end Cambodja. Flere kan tilmed sende lidt penge hjem til familien. Langt størstedelen er ansat lovligt her, men det gælder ikke alle brancher. Det betyder desværre, at nogle ikke kan få billig sundhedspleje eller deres børn i en lokal thailandsk skole.
Derfor findes den lille cambodjanske skole, for dem som falder uden for systemet. Skolen tager sig af børnene af de fattigste migrantarbejdere. Skolen drives af Khun Uan og financiers udelukkende af donationer. Der modtages ingen støtte fra lokale myndigheder eller staten.
Khun Uan er et menneske af en helt særlig støbning. Han er skoleleder. Han er eneste faste underviser for skolens 30-50 børn (4-14 år). Han er chaufføren, som kører børnene til og fra skole. Han er vicevært og ansvarlig for vedligeholdelse af skole og “skolebus”. Han er indkøber, så der kan laves et dagligt sundmåltid til børnene. Han er financier og løser faktisk også alle andre opgaver. Tilmed har han haft lange perioder uden løn, da pengene har været små. Alligevel fortsætter han, seks dage om ugen året rundt.
Derfor støtter vi skolen.
Hvad dækker bidraget til den Cambodjanske skole?
Udgifterne på den cambodjanske skole beløber sig til lige omkring 1800 baht for en fuld dags undervisning. Bidraget deles ligeligt mellem os og jer. Hvilket betyder at der helt enkelt er lagt 900 baht til jeres rejses pris og Bambus Rejser selv støtter med 900 baht fra vores indtjening. Jeres bidrag er inklusiv i den tilsendte pris, når I køber en rejse til Koh Chang med Bambus Rejser.
Vi håber I vil støtte op og være tilfredse med at støtte jeres destination socialt.
I jeres donation er der penge til følgende:
- En beskeden løn til Khun Uan, for hans enorme indsats
- Et sundt måltid til alle skolens elever
- Benzin til “skolebussen”
- Undervisningsmaterialer
- Elektricitet og vand
- Vedligehold af skole og ”skolebus” (pick-up truck)
- Husleje
Kan man gøre mere?
Det kræver næppe en lang karriere i det danske skolevæsen, for at kunne regne ud, at Khun Uan kæmper en umulig kamp. Derfor er frivillig hjælp og støtte altafgørende.
Er du en dygtig pædagog, skolelærer eller med anden relevant uddannelse, vil din tid være uvurderlig. Hjælp med at lære de mindste nogle lege, spil lidt fodbold, hjælp med undervisningen i engelsk, matematik eller noget andet nyttigt. Qua din uddannelse ved du helt sikker noget om hvordan du kan hjælpe og lære fra. Det er blot vigtigt at du har en uddannelse inden for feltet!
Er du håndværker kan du helt sikker også give et godt og vigtigt bidrag. For skolen er desværre i alt andet end god stand. Brug en dag på at lave lidt vedligeholdelse og måske endnu vigtigere, del din viden med nogle af de ældre elever med lidt tips og tricks, som kan blive nyttige igennem livet – Og selvfølgelig også hvad man ikke skal gøre. Byggebranchen er desværre virkelig farlig i store dele af Sydøstasien.
Din hjælp kan også være at hjælpe med at skaffe og medbruge undervisningsmaterialer til matematik og engelsk. Det kan også være en indkøbstur og en donation af ris af god kvalitet og andre fødevarer eller papir og skriveredskaber til skolen.
Husk, målet med den cambodjanske skole er ikke en endelig eksamen, men en grunduddannelse. Det er grundlæggende lektioner i thai, engelsk, matematik og andre vigtige fag. Skolen handler om at lære samarbejde og passe på hinanden. At udvide synet på verden og få nogle ”livslektioner”, så de forhåbentligt får mulighed for en fremtid bedre end deres forældres – og en mulighed for at komme ud af fattigdommen.
Har du en interesse i at hjælpe på den ene eller anden under din ferie, er du meget velkommen til at kontakte os.