Oplev Nordvietnam fra Hanoi til risterrasser, lokale landsbyer og etniske minioriteter

Tag på en rejse rundt i Nordvietnam, hvor du oplever små landsbyer og etniske minoriteter midt i Vietnams grønne bjerge.
Rejsen starter i Hanoi, hvor du har de første dage til at udforske hovedstaden i dit eget tempo. Gå på opdagelse i de gamle kvarterer, langs søerne og i gadekøkkenerne, eller find byens mere skjulte og stille hjørner. Ønsker du konkrete oplevelser eller hjælp til bookinger, står jeg klar med forslag.

Herefter går turen ud i det landlige Nordvietnam. Her møder du hverdagslivet på tæt hold, ser traditionelt håndværk udført i hjemmene og bevæger dig gennem landskaber præget af risterrasser, bambus og dybe dale. I Ba Giang besøger du en lille landsby nær Hanoi, hvor traditioner som dragebygning, tofu-fremstilling og brygning af risvin stadig holdes i hævd. Du møder de lokale familier bag håndværket og får et unikt indblik i en hverdag, som få turister får lov at opleve.

Rejsen fortsætter mod Mai Chau og Pu Luong Naturreservat, hvor du cykler gennem landsbyer, vandrere mellem risterrasser og møder thai- og muong-minoriteter. Undervejs oplever du områder, der forener kendte landskaber med autentisk, lokalt liv.
I Ninh Binh udforsker du kalkstenslandskaberne omkring Tam Coc og Trang An og dykker ned i Vietnams tidlige historie i Hoa Lu, inden turen vender tilbage mod Hanoi.

Fra Hanoi kan rejsen forlænges med et cruise i Ha Long-bugten – eller hvad du nu måtte ønske – eller du kan tage toget sydpå fra Ninh Binh og besøge kejserbyen Hue eller fortsætte direkte til Vietnams smukke strande.
Rejsen kan afsluttes i Hoi An, hvor du kan kombinere strandliv med den gamle handelsby, fyldt med butikker, restauranter og små bymuseer.

Alternativt kan rejsen ende i Phan Thiet på Vietnams sydøstlige kyst, hvor lange sandstrande, fiskerbyer, små resorts og et tørt, solrigt klima året rundt venter.

Priser på rundrejser i Vietnam

Bambus Rejser tilbyder fleksible rejser til Vietnam med personlig rådgivning og stærke priser. Skriv gerne, hvis du er interesseret i at tilpasse rejsen, så den passer til dine ønsker.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne på rejser i Vietnam varierer gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og eventuelle kampagneperioder.

Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Dette er inkluderet i rejsen

  • Fly Danmark – Vietnam (t/r)*
  • Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
  • Valgfrit antal nætter i Thailand
    • Overnatninger i Hanoi
    • Overnatninger på lokale gæstehuse i Mai Chai og Pu Luong
    • Overnatninger på valgte stranddestination
  • Morgenmad dagligt
  • Udflugter på privat basis med egen guide
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter

*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

Rejseplan for Vietnams landsbyer og etniske minoriteter

Husk, at rejseplanen for denne rejse til Vietnam kun er mit forslag. Ønsker du at tilpasse rejsen, fortsætte fra Ninh Binh sydpå med tog eller en bestemt stranddestination, så ring eller skriv.

Afrejse fra Danmark.

Ankomst til Vietnam. Her møder du din chauffør og kører med privat transport til dit resort i Hanoi.

Dagene på egen hånd til at opleve hovedstaden.

Fra Hanoi kører du gennem det åbne landskab til Ba Giang, en landsby hvor flere gamle håndværk stadig lever side om side. Her besøger du familier, der producerer frisk tofu og brygger risvin til lokale markeder, og du får indblik i, hvordan små familievirksomheder fortsat danner grundlag for livet på landet.

Du går en tur gennem landsbyen, taler med værterne om deres hverdag og smager på produkterne undervejs. I landsbyens tempel hører du om den flere hundrede år gamle tradition for fløjtedrager, før du selv deltager i en workshop og lærer de grundlæggende trin i at bygge en drage, som synger i vinden. Dagen afsluttes med hjemmelavet frokost hos en lokal familie, inden turen går tilbage til hotellet i Hanoi.

Afgang fra Hanoi mod Mai Chau.

Undervejs gøres stop ved Thung Khe-passet, også kaldet White Rock Pass, for at nyde udsigten over dalen. Herefter fortsætter rejsen til Mai Chau, hvor du cykler gennem Lac Village, et af områdets mest stemningsfulde landsbysamfund med et etnisk thai-samfund. Du cykler ad rolige stier forbi pælehuse, rismarker og bambuslunde med mulighed for at møde lokale håndværkere og opleve hverdagslivet i dalen. Frokosten serveres hos en lokal familie.

Efter frokost begynder en vandretur gennem skovstier, grønne risterrasser og landsbyen Te. Turen byder både på stigninger og nedstigninger med udsigt over dalen og nærkontakt med den uberørte natur. Undervejs fortæller guiden om lokale dyrkningsmetoder, skovens planter og de etniske thai-samfunds traditionelle levevis.

Til sidst går turen ned i en dal med en White Thai-befolkning, inden du køres videre til dit overnatningssted.

Du møder din guide og turen går mod Pu Luong Naturreservat, et mindre kendt naturområde nær Mai Chau, der giver mulighed for at opleve et fredeligt og uberørt landskab med landsbyer beboet af etniske minoriteter.

Du kører til Don Village, hvor vandreturen gennem reservatet begynder. Turen går gennem bambusskove, risterrasser og udsigtspunkter i højderne. Undervejs får du indblik i hverdagslivet i den landlige del af Thanh Hoa-provinsen og møder lokale thai-familier. Stien fører til Hieu Hamlet, en afsides og smukt beliggende landsby omgivet af vandfald og grønne bakker.

I Hieu Hamlet bliver du hentet og kørt videre til dit overnatningssted.

Efter morgenmad møder du igen din guide på overnatningstedet. Herefter begynder dagen med et besøg i Tom Hamlet, hvor du ser de karakteristiske vandhjul – en særlig kulturel opfindelse udviklet af thai- og muong-folket i Pu Luong Naturreservat til at lede vand til deres marker.

Herefter fortsætter rejsen mod Ninh Binh, ofte kaldet “Ha Long Bay på land”. Ved ankomst til Tam Coc starter du med en cykeltur rundt i et af Vietnams mest ikoniske naturområder.

På cykel besøger du også den stemningsfulde Bich Dong-pagode, smukt beliggende i det dramatiske kalkstenslandskab. Dagen slutter med du bliver kørt til dit overnatningssted og du har igen aftenen til at slappe af.

Du møder din guide, og dagen begynder med en 2,5–3 timers bådtur i Trang An, en flod omgivet af høje kalkstensklipper og optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Turen fører dig gennem rismarker, kalkstensbjerge og grotter med stop undervejs ved blandt andet templer, som du kan besøge.

Herefter går turen til Hoa Lu, Vietnams gamle hovedstad fra det 10. århundrede, hvor du besøger templer opført til ære for tidligere dynastier. Her får du indblik i Vietnams rige og omskiftelige historie, inden turen går tilbage til Hanoi.

Dagen afsluttes i Hanoi, hvor du har resten af dagen på egen hånd.

Du bliver afhentet af din chauffør der kører dig til Hanoi lufthavn. Her flyver du til en af Vietnams stranddestinationer, hvor din næste chauffør vil møde dig og kører dit til dit resort.

Nyd dagene på egen hånd med at slappe af og nyde strandene.

Hjemrejsen begynder. Du bliver afhentet af din chauffør på dit resort og kørt til nærmeste lufthavn. Herfra begynder flyrejsen mod Danmark.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.