Phuket Marriott Resort & Spa - ved Merlin Beach
Previous slide
Next slide

Phuket Marriott Merlin Beach Resort

Phuket Marriott Merlin Beach er et godt resort ved sin egen lille strand i en bugt. Det har en ideel beliggenhed for dem der ønsker rolige omgivelser, men også vil være i kort afstand til byerne omkring. Resortet er nemlig på en og samme tid beliggende ganske isoleret, men midt mellem hektiske Patong og populære Karon. Med let adgang til begge byer og strande.

I begge byer findes der masser af spisesteder, caféer, shopping, markeder, aktiviteter og liv. Kort sagt alt du skal bruge. På Phuket Marriott Merlin Beach finder man tre forskellige poolområder inkl. børnepool, ligesom man har den lille Merlin Beach lige uden for resortet. En strand, der også byder på lidt interessant snorkling og noget at se på.

Bliver du på resortet en aften eller flere, er der masser af spisesteder og barer. Du finder Beach Grill som ligger ud til stranden, som serverer frisk grillet seafood og internationale retter. Her er også en italiensk og en thailandsk restaurant, Thai Pantry. Den sidste er familierestauranten Merchant Kitchen til et mere uformelt måltid.

Derudover har Phuket Marriott Merlin Beach Resort masser af muligheder for en hyggelig aften på resortet med strandbar, poolbar, loungeområde, sportsbar og mere til. Et lækkert resort som har det meste, fred og ro, strandbeliggenhed, gode spisesteder og barer, samt kort afstand til byen.

Priser

Priserne for Phuket Marriott Merlin Beach Resort er udregnet med udgangspunkt i to voksne i delt værelse og flybilletter til 7.500 kr. pr. person. Priser og kurser varierer, ligesom der kan være tidsbegrænset tilbud. Skriv eller ring derfor for at få en aktuel pris. Husk, at du er velkommen til at købe egne flybilletter.

Ønsker du en anden værelsestype eller rejsen i kombination med nogle af Phukets mange muligheder, så blot ring eller skriv.

Phuket Marriott Merlin Beach Resort og ansvarlighed

Phuket Marriott Merlin Beach Reseort leverer virkelig i forhold til bæredygtighed. På nuværende tidspunkt er de involveret i to projekter. Begge er med i International Union for Conservation of Nature. Det første er deres arbejde for at bevare og genopbygge det nærliggende koralrev. De har også deres eget Reef Education Center. Her kan deres gæster lære om korallernes økosystem, marinelivet i området og god “rev-etikette”.

Deres andet projekt er deres eget sommerfugle reservat. Her arbejder de for at beskytte øens oprindelige sommerfugle. Reservatet er hjem til mere end 30 af øens oprindelige sommerfuglearter. Udover de to særprægede projekter gør resortet meget for at levere ansvarlige og bæredygtige ophold til deres gæster.

Resortet arrangerer daglige og månedlige strandoprydninger. De har egen kompost fra overskudsmad og køkkenaffald, som bruges i resortets have og deres sommerfugle reservat. Alle plastik og polystyren er fjernet fra resortet og dem de modtager sendes retur til afsenderen, ligesom al plastik er fjernet fra vaskeriet og flere andre tiltag for at levere en ansvarlig hoteldrift.

Prisen er inklusiv

  • Fly Danmark – Phuket (t/r)
  • Privat transfer Phuket lufthavn – Marriott Merlin Beach Resort (t/r)
  • 13 nætter Marriott Merlin Beach Resort 1x Guest Pool View
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
  • Ingen skjulte gebyrer
Spørgsmål?

Du er altid mere end velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte mig på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle mine rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses helt til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og jeg tilpasser rejsen til ønskerne. Husk, alle rejser blot er forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, så hjælper jeg gerne. Jeg sørger altid for, at det bliver med gode ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og det samfund de er del af.

Send besked