Previous slide
Next slide

Baan Ploy Sea Resort

Baan Ploy Sea Resort er et lille boutiqueresort beliggende ud til stranden i Na Dan, på Koh Samets nordlige kyst ud til stranden. Det er et lille resort med kun 23 værelser. Værelserne har en lille balkon, men resortet skal vælges for sine attraktive fællesarealer og beliggenhed, for de ”sociale rejsende”. Resortet er tæt på øens 600 meter lange hovedgade og Sai Kaew Beach. Her er to pools inklusive en lille børnepool til de mindste.

Resortet er bygget i træ og møblerne er lavet af naturlige materialer. Baan Ploy Sea Resort er bygget i en thailandsk stil, som meget tydeligt ses i resortets spektakulære restaurant. Restauranten er smukt konstrueret med en moderne Thai Sala (“åben pavillion”), og er det ideelle sted at læne sig tilbage under de høje hvælvede lofter. Her kan man nyde det thailandske køkken og dagens friske fangst på gulvpuder i Kantock-stil. Resortet har også bar samt roomservice i udvalgte timer. En ganske interessant restaurant at besøge.

Baan Ploy Sea Resort er beliggende i rolige omgivelser nord for Sai Kaew Beach. Men ønsker man lidt natteliv, er Sai Kaew stranden ikke langt væk. Her er masser af restauranter, spisesteder og små strandbarer med en rolig lounge-stil. Det er bare at gå igennem den 600 meter lange hovedgade, hvor der også er lidt muligheder for indkøb.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Blot skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Baan Ploy Sea Resort i forbindelse med en badeferie, som del af et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priser varierer betydeligt gennem året afhængigt af priser på flybilletter, sæsoner, kurser og tidsbegrænset tilbud. Ligesom sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet har indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)
  • Delvis privat transfer til Baan Ploy Sea Boutique Resort (t/r)
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter

Foregangs-ø, Green Hotel og Baan Ploy Sea Resort

I 1981 erklærede Royal Forest Department Koh Samet øgruppen med ni andre småøer og Khao Laem Yai for en marine nationalpark. Det blev Thailands tredje nationale marinepark og fik officielt navnet Khao Laem Ya-Mu Koh Samet National Park. Mange år senere begyndte afdelingen for nationalparker, dyreliv og plantebeskyttelse, så deres projekt for at reducere plastik og polystyren i nationalparkerne.

I 2018 kom der så et påbud mod plastikposer og polystyren i marine nationalparken for at beskytte naturen. Målet i Thailand er at genbruge al plastik i 2027. På Koh Samet fik butiksejere forbud mod at uddele plastikposer, og øens spisesteder måtte ikke længere bruge polystyren til takeaway. Ellers ville de risikere bøder. Der blev også uddelt muleposer til alle øens faste beboere.

I Danmark lyder det måske ikke imponerede, men i Sydøstasien og Asien generelt, er der et stort forbrug af plastik og plastikposer. Plastikforureningen er et problem. Derfor er det et vigtigt skridt i den rigtige retning og det er værd at støtte.

Baan Ploy Sea Resort blev i 2023 blevet certificeret Green Hotel i sølv-kategorien. Resortet har fjernet al engangsplastik. De involverer sig i strandoprydninger og indsamling af plastik med mere. Alt sammen for at skabe en mere bæredygtig udvikling på Koh Samet.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.