Bæredygtige Hoteller på Phuket

Velkommen til vores helt simple strandferier til bæredygtige hoteller på Phuket. Bæredygtige og ansvarlige hoteller, som viser ansvar for deres omgivelser og natur, mennesker og miljø. Rejserne er for dig som søger en ferie med ren afslapning på et godt kvalitetsresort. Det betyder fly (t/r), hotel inkl. morgenmad og privat transfer til/fra lufthavnen på Phuket. Men ønsker I at kombinere med en afstikker til nationalparken Khao Sok eller måske Koh Phi Phi, er det selvfølgelig muligt. Valget er jeres.

Vi har her udvalgt nogle gode ansvarlige og bæredygtige hoteller på Phuket og lige omkring øen. Selvfølgelig uden at gå på kompromis med kvalitet og bekvemmelighed, tværtimod. Derudover har vi valgt hoteller i hovedsageligt Phukets rolige hjørner. Det vil sige områder som Mai Khao og Nai Yang, som er en del af den lille Sri Sirinat Nationalpark og er et beskyttet område. Flere resorts i udkanten eller mellem populære områder som Karon og Kata. Samt resorts i nogle af de mange små hyggelige bugter som Phuket er hjem til. Så overvej et ansvarligt og bæredygtigt hotel på Phuket til jeres næste ferie på øen.

Bemærk at alle priser er udregnet med udgangspunkt i flybilletter til 5500 kroner per styk.

Bemærk, alle rejserne er inklusive et bidrag på 20 kilo klisterris til udsatte børn i Laos.

Ansvarlige hoteller i Nai Yang

The Slate er et virkelig gennemført 5-stjernet designhotel ved Nai Yang Beach. Et råt industrielt designet hotel, med reference til Phuket´s tidligere store tinminedrift. Det er placeret i smukke grønne omgivelser ved stranden og beliggende ved rolige og smukke Nai Yang Beach nær den lille Sirinath National Park.

Bæredygtige resorts i Phukets små bugter

Phuket Marriott Merlin Beach er et godt 5-stjernet resort med en ideel beliggenhed for dem søger lidt ro og masser af muligheder i kort afstand. Resortet er nemlig beliggende ved en mindre strand mellem vilde Patong og populære Karon. I får gode værelser og faciliteter og to særligt specielle spændende bæredygtige projekter resortet driver.

Pullman Phuket Panwa Beach Resort er et 5-stjernet resort, beliggende i et stille og roligt hjørne af Phuket. Området byder på let adgang til spisesteder, caféer og indkøb. Men her er også kort afstand til Phuket Old Town, som byder på streetfood, natteliv og butikker. Panwa er et skønt for dem, der søger fred og ro, og samtidigt vil være tæt på bymiljø.

The Westin Siray Bay Resort ligger i et roligt og idyllisk hjørne af Phuket med udsigt over strand og hav, samt strandbeliggenhed. Et lækkert og gennemført resort ikke langt fra Phuket Old Town med dets mange muligheder for streetfood, spisesteder og natteliv, som hurtigt kan nås i taxa eller med tuktuk.

Ansvarlige hoteller på Mai Khao Beach

Maikhao Palm Beach Resort er et flot 4-stjernet resort i Lanna-Thai-stil. Det er ideelt placeret ud til Maikhao-stranden, en del af den lille Sirinart National Park. Området er langt fra det mere kendte Phuket og godt for dem som vil de helt rolige omgivelser med mulighed for picnics, gåture og besøge Sirinat National Parks smukke strande.

JW Marriott Phuket Resort er et 5-stjernet resort, beliggende direkte ud til Maikhao-stranden. Området omkring resortet er meget roligt, men her er adgang til lidt indkøb, et mindre indkøbscenter og få spisesteder. Resortet har shuttlebus til Phuket Old Town, shopping i Central Phuket og meget “livlige” Patong, til de dage man ønsker mere liv.

Renaissance Phuket Resort & Spa er et 5-stjernet resort ved den rolige Maikhao strand i det nordligste Phuket. Resortet ligger lige ud til den skønne Maikhao strand, i skønne og tropiske omgivelser. Området er en del af Sirinat National Park med sin 17 kilometer lange gyldne strand. Godt for dem der søger det helt rolige i et område med få turister.

Ansvarlige resorts på øen Koh Mak Phrao

The Village Coconut Island er luksus og afsondrethed kun 500 meter fra livlige Phuket, på sin egen lille ø. Resortet ligger ud til stranden med udsigt over den smukke Phang Nga-bugt, og øen fyldt med kokosnød- og frugtplantager. Dog kan Phukets mange muligheder let nås, resortet har nemlig shuttle båd til og fra Phuket for et mindre beløb.

Bæredygtige hoteller i Karon og Kata

Peach Hill Resort Phuket er et resort i moderne Thailandsk stil. Det ligger hyggeligt på en bakke mellem populære Karon Beach og Kata Beach og dermed relativt roligt for området. Selvom resortet er højt beliggende med udkig til bjergene, så er kata stranden kun omkring 400 meter væk.

Centara Grand Beach Resort Phuket er et 5-stjernet resort i klassisk Sino-portugisisk stil. En stil som kendetegner det historiske Phuket, se blot Phuket Old Town. Det ligger ved den populære Karon Beach, men let gemt væk i det bakkede landskab i den nordligste del af stranden, men stadig tæt på spisesteder, barer og restauranter.