Previous slide
Next slide

Paradise Koh Yao Noi Resort

Paradise Koh Yao Noi Resort er beliggende på nordlig tip af øen Koh Yao Noi, den lille af de to søskende øer. Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Resortet kan bedst beskrives som charmerende og luksuriøs sommerhus-stil lige ud til stranden. De store værelser ligger alle op ad bjergskråningen og de har alle deres egne terrasser. Selve resortet byder på masser af luksus og kun 70 værelser, samtidigt med at du ikke er i tvivl om, at du er på et virkelig lækkert resort med alt du skal bruge.

Omgivelserne er rolige og meget laidback, imens udsigten over Phang-Nga bugtens mange småøer og kalkstensbjerge er helt fantastisk. Koh Yao Noi er den mest udviklede af de to, men begge øer er ganske uspoleret, rolige hjem til små lokalsamfund, sammenlignet med mange andre øer. Paradise Koh Yao er en destination for ren afslapning og små øde strande. Her er ikke meget by og nattelivet begrænset til resortets restauranter, lounge og strandbar. Resortet har to restauranter med Al Fresco og The Seafood Terrace.

Aktiviteterne er også i den rolige ende med spa & wellness afdeling, samt yoga. Ønsker man at være mere aktiv, kan øen opleves fra cykel, for der er kun få biler på øen eller med trekking i øens jungle. Ligesom det er oplagt at nyde aktiviteter som dykning eller udforske Phang Nga bugten fra havkajak eller et øhop til de små omkringliggende øer.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Blot skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Paradise Koh Yao i forbindelse med en badeferie, som del af et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priser varierer betydeligt gennem året afhængigt af priser på flybilletter, sæsoner, kurser og tidsbegrænset tilbud. Ligesom sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet har indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)
  • Delvis privat transfer til Paradise Koh Yao Noi Resort (t/r)
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter

Paradise Koh Yao Noi og ansvarlighed

Paradise Koh Yao Noi Resort bæredygtighedsprogram hedder ”Hornbill Watch”. Formentlig fordi de smukke og truede næsehornsfugle kan ses omkring resortet, som gør navnet oplagt. Resortet samarbejder med Mahidol University i Bangkok, for at passe på naturen og miljøet omkring resortet.

Paradise Koh Yao har et stort fokus på affaldshåndtering med både genbrug og upcycling, samt egen kompost til brug i haven og deres afgrøder. Derudover stoppede resortet også med al brug af engangsplastik tilbage i 2020.

Resortet hyrer næsten alle deres medarbejdere lokalt fra øen. Det betyder at hele 95% af resortets ansatte er fra de omkringliggende lokalsamfund og er derfor en vigtig arbejdsgiver lokalt. Resortet støtter også Røde Kors med linen, lagner og puder. Ligesom de støtter den lokale skole med undervisningsmaterialer, computere og andre donationer, som resortets gamle vandtanke er blevet genbrugt på skolen.

Paradise Koh Yao Noi Resort er også Travelife Gold certificeret og har mange gode CSR-aktiviteter og programmer for at tage et lokalt ansvar.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.