JW Marriott Phuket Resort & Spa
JW Marriott Phuket Resort - Den rolige og ødet Maikhao Beach
JW Marriott Phuket Resort
JW Marriott Phuket Resort & Spa er et 5-stjernet resort, beliggende direkte ud til den nordlige del af den afsides Maikhao strand. Resortet har 3 pools og selvfølgelig poolbar. Her er masser af spisesteder, barer og lounge områder rundt på resortet. Her er masser af restauranter på resortet og de byder på thailandsk, japansk og italiensk. Der er også steakhouse og en Deli, med gode sandwich og godt bagværk.
Værelserne er lydisolerede og har egen balkon med udsigt til haven, poolen eller havet. Området omkring resortet er meget roligt, men her er adgang til lidt indkøb, et mindre indkøbscenter og få spisesteder. Resortet har shuttle bus til Phuket Old Town, shopping i Central Phuket og til det meget livlige Patong.
Priser
Priserne er udregnet med udgangspunkt i to voksne i et delt doubleværelse og flybilletter til 6.500 kroner per person.
JW Marriott Phuket Resort og ansvarlighed
JW Marriott Phuket Resort har en interessant tilgang til bæredygtig hotedrift. Resortet er bygget ved Mai Khao Beach, som dele af hører til Sirinat National Park. Området er beskyttet og yngleplads for de truede læderskildpadder. De største af alle nulevende havskildpadder. Resortet arbejder for at bevare havskildpaddernes miljø og arrangerer regelmæssige strandoprydninger og planter ny mangroveskov, samt udsætter mange hundrede små skildpadder hvert år i april. De investerer i bæredygtige fisk og skaldyr, ved at købe fra lokale fiskere som benytter bæredygtige fisketeknikker.
Resortet har også et samarbejde med Yaowawit School, et par timer nord fra Phuket. Et projekt som hjælper underprivilegeret børn og unge med muligheden for en karriere inden for turisme. Resortet støtter finansielt, men besøger også skolen hver måned for at hjælpe med undervisning. Flere af eleverne kommer senere i livet til resortet som praktikanter.
Resortet har også med fokus på madspild skåret deres spild med 29% siden 2018. Alle plastikflasker er nu fjernet fra resortet og de genopfylder nu selv drikkevand på glasflasker. De samarbejder også med Mai Khao Handicraft Group, om at lave små håndlavet velkomstarmbånd, som giver en indtægt til familierne.
Prisen er inklusiv
- Fly Danmark – Phuket (t/r)
- Privat Transfer Phuket Lufthavn – JW Marriott Phuket Resort (t/r)
- 13 nætter JW Marriott Phuket Resort 1x Deluxe Garden View
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
- Ingen skjulte gebyrer
- Bidrag: 20 kilo ris til udsatte børn i Laos
Spørgsmål?
Du er altid mere end velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte mig på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle mine rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses helt til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og jeg tilpasser rejsen til ønskerne. Husk, alle rejser blot er forslag og kan ændres.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter, så hjælper jeg gerne. Jeg sørger altid for, at det bliver med gode ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og det samfund de er del af.