Ro og Idyl på Ao Prao Resort på Østkysten

Previous slide
Next slide

Ao Prao Resort

Ao Prao Resort er et lækkert resort med kun 58 værelser, beliggende på Koh Samets rolige østkyst. Stranden er den eneste ud til øens vestkyst og her er blot to resorts. Ao Prao Resort er indrettet i en moderne thailandsk stil. Det er beliggende op ad en bjergside og direkte ud til stranden. Alle værelserne har balkoner med lidt privatliv og udsigt over resortet og den tropiske have. Den smukke strand byder skøn snorkeling i de klippefyldte ender af bugten.

Resortet har Breeze restaurant, som serverer lækkert thaimad på en terrasse ud til stranden. Der kan også bestilles room service fra restauranten i udvalgte tidsrum. Det er tilmed muligt at få leveret pizza direkte til værelset fra O Restaurant, fra Le Vimarn Cottages. Restauranterne på naboresortet Le Vimarn Cottages kan også besøges for afveksling. Ao Prao Resort har også to skønne pool områder, med udsigt til stranden, hvoraf det ene har pool bar. Resortet udlejer også forskelligt udstyr til forskellige Water sports.

Ao Prao Resort er beliggende i en meget rolige omgivelser, men den populære Sai Kaew Beach kun to kilometer væk. Her er masser af spisesteder og små strandbarer. Se resortets side her.

Ramada i Bangkok

I Bangkok bor I på Ramada Plaza Riverside, et godt 4-stjernet hotel, i et roligt hjørne af det centrale Bangkok. Her er gåafstand til Asiatique, et marked med lidt dansk historie i ØK´s gamle lagerhaller, med spisesteder og gode muligheder for lidt shopping, en souvenir og en hyggelig aften. Med hotellets shuttle-båd er I 8-9 minutter fra livlige Sathon og kommer hurtigt videre med taxa eller Skytrain til seværdigheder, shopping og alt det Bangkok har at byde på. Se deres side her.

En foregangs-ø i Thailand

Med påbuddet mod plastikposer og polystyren i 2018, er Koh Samet blevet en forgangs-ø, for bæredygtighed i Sydøstasien. Det startede i 1981 hvor Royal Forest Department erklærede Ko Samet øgruppen med ni andre småøer og Khao Laem Ya på fastlandet for en nationalpark. Thailands tredje nationale marinepark og officielt Khao Laem Ya-Mu Koh Samet National Park.

I 2018 begyndte afdelingen for nationalparker, dyreliv og plantebeskyttelse, så deres projekt for at reducere plastik og polystyren i landets nationalparker. På Koh Samet blev butiksejere bedt om at stoppe med at uddele plastikposer, og spisesteder stoppe med brugen af polystyren til takeaway. Ellers ville de risikere bøder. Der blev også uddelt muleposer til alle øens faste beboere og alle resorts vi tilbyder, har stoppet brugen af engangsplastik på resortet.

I en dansk kontekst lyder det måske ikke imponerede. Men i Sydøstasien, og Asien generelt, er der desværre et stort forbrug af plastik og plastikposer, og plastikforureningen er et problem. Derfor er det et vigtigt og stort skridt i den rigtige retning i Thailand og Sydøstasien. Det mener vi er værd at støtte. Du kan læse nærmere her.

Prisen er inklusiv
  • Fly Danmark – Bangkok (t/r)
  • Private transfers t/r fra lufthavn, samt imellem hoteller
  • 5 nætter Ramada Plaza Riverside 1x Deluxe Room
  • 8 nætter Ao Prao Resort 1x Classic Hillside
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
  • Ingen skjulte gebyrer
  • Bidrag: 20 kilo ris til udsatte børn i Laos
Spørgsmål?

Du er altid mere end velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte os på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle vores rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses helt til jeres behov og ønsker. Blot giv besked, og vi tilpasser rejsen til ønskerne. Husk, alle rejser er forslag, som kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har I ønsker til oplevelser og udflugter, så hjælper vi gerne. Vi sørger altid for, at det bliver med gode ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og det samfund de er del af.

Send besked