Previous slide
Next slide

Sofitel Krabi Phokeethra - Golf & Spa

Det stilfulde Sofitel Krabi Phokeethra er et luksuriøst resort med 276 værelser og et af Thailands største poolområder. En stor 7000 m2 friformede pool i en stor have med blomster, planter og træer, og her er masser af små kroge og områder at gemme sig væk. Resortet ligger i Nong Thale i den lille fredelige by Klong Muang og ved siden af stranden. Der er forskellige værelsestyper til både par og familier.

Sofitel Krabi Phokeethra har flere restauranter og barer. Maya, som serverer en stor morgenmadsbuffet, som kan nydes både inde og ude. Venezia, som ikke overraskende, er en italiensk restaurant. Samt White Lotus, der serverer både indiske og thailandske retter. Om dagen og aftenen bliver der serveret øl, cocktails og lette retter i Explorer bar eller man kan svømme hen til poolbaren, hvis det er for ambitiøst at forlade den.

Resortet har også sin egen 9-hullers golfbane, hvis man vil spille golf. Der er også masser af fritidsaktiviteter som fat tire bikes til cykelture på stranden, forskellige vandsport med blandt andet kajak. Sofitel Krabi Phokeethra har også en stor spa med massage og behandlinger der er åben hele dagen. Ligesom resortet har fitness og tennisbane, eller man kan tage nogle private thaiboksning lektioner, hvis man er i humør til det.

Resortet blev i 2023 nummer 6 på luksusrejsemagasinets Condé Nast top-15 over bedste resorts i Thailand.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Blot skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Sofitel Krabi Phokeethra i forbindelse med en badeferie, som del af et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priser varierer betydeligt gennem året afhængigt af priser på flybilletter, sæsoner, kurser og tidsbegrænset tilbud. Ligesom sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet har indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)
  • Privat transfer til Sofitel Krabi Phokeethra (t/r)
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter

Sofitel Krabi Phokeethra og ansvarlighed

Sofitel Krabi Phokeethra Golf & Spa Resort er Golden Globe Certificeret. Dertil har resortet en omfattende plan for bæredygtighedsforvaltning og miljøpolitik, for at mindske deres indvirkning på det lokale miljø og biodiversiteten, såvel som støtte lokalsamfundet. Resortet har lavet flere interessante initiativer. Først og fremmest er engangsplastik blevet elimineret på resortet. Da plastikflasker er en af de største bidragydere til plastikaffald og plastikforurening i verden – har resortet lavet deres egne genanvendelige Phokeethra-vandflasker, som findes i deres butik.

Sofitel Krabi Phokeethra har også lavet deres egen gin. En gin der er destilleret i Muang Krabi og lavet på 100 % lokale ingredienser. Eau de Vivre, Sofitel Gin, kan kun købes på resortet og er med til at skabe arbejdspladser uden for resortet. Ligesom de fremviser lokales kunst og kunsthåndværk i deres souvenirbutik. På den måde får du en god souvenir, støtte lokalt og måske nyde lidt godt på værelset om aftenen.

Resortet har også deres egen kompost, der bruges til organisk gødning til deres haver og deres egen urte- og krydderhave. Ligesom de har lavet Phokeethra Nursery, et lille sommerfuglereservat, for at hjælpe med at bidrage til Krabi´s biodiversitet. Resortets gæster kan også selv gå på opdagelse her og se nogle af de smukke sommerfugle.

Sofitel Krabi Phokeethra laver også strandoprydninger og har investeret i en maskine til formålet der samler plastik og affald, som er skyllet op på stranden. Resortet opfordrer, ligesom Bambus Rejser, også kun til turismepraksis der promoverer dyrelivsreservater, bevaringsprogrammer og andre aktiviteter der overholder de højeste etiske standarder. Blandt mange andre tiltag.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.