Previous slide
Next slide

Rayong Marriott Resort

Rayong Marriott Resort & Spa ligger ved Wang Kaew Beach, langs Rayong provinsens lange brede strande. Resortet ligger ude i provinsen omkring 35-40 minutter fra byen Rayong og ca. 20 minutter til fiskeribyen Ban Phe. Rayong Marriott Resort har 205 værelser, er beliggende i åbne landlige og rolige omgivelser, med relativt få resorts. 

Resortet har flere poolområder og egen spa. Fra stranden kan man gå langs vandet til andre resorts og små spisesteder ved vandet. Resortet ligger i landlige omgivelser med markeder, åbne områder og landbrug. Resortet har deres beachfront fiskerestaurant, Fishbar. De har café C-Salt til et let måltid, et bageri med grab&go og lækkert loungeområde med tapas og cocktails. De har også både pool- og strandbar.

I Rayong by findes der indkøbscenteret Central Plaza, friskmarkeder og lokalmarkeder med tropisk frugt, grønt. Her er Rayong Aqarium, den gamle handelsgade Yomjinda Road, lokale templer og byens Sky View tårn and Mangrove Research Center, hvor man kan opleve det specielle samspil med mangrove og by. Provinsen er ideel for dem som ønsker det helt rolige og lokale med begrænset natteliv, brede strande og et område roligt nok til selv at udforske fra motorbike.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Blot skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Rayong Marriott Resort i forbindelse med en badeferie, som del af et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priser varierer betydeligt gennem året afhængigt af priser på flybilletter, sæsoner, kurser og tidsbegrænset tilbud. Ligesom sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet har indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)
  • Privat transfer til Rayong Marriott Resort (t/r)
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter

Rayong Marriott Resort og ansvarlighed

Rayong Marriott Resort & Spa har ikke sit eget selvstændige bæredygtighedsprogram. Det betyder dog ikke, at resortet ikke gør noget. Resortet følger Marriotts globale Serve360, bygget på verdensmålene, som alle deres andre Marriott resorts. Programmet består af Sustain, Nurture og Empower.

Sustain; de arbejder for at nedbringe deres miljømæssige aftryk ved at reducere energi- og vandforbrug, affald og CO2-udledning, og samtidigt øge brugen af vedvarende energi.

Nurture; de yder støtte til non-profitorganisationer. Resortet tilbyder frivilligt arbejder og med fundraising, donationer m.m til lokalsamfund. De samarbejder med nødhjælpsorganisationer når ulykken er ude. Ligesom de investerer i biodiversitet initiativer, som koralrestaurering, beskyttelse af naturområder og genplantningsprojekter.

Empower; de arbejder med diversitet og inklusion. Her prøver de at skabe og give jobs til handicappede, unge, krigsveteraner, kvinder, minoriteter og flygtninge, ved at give dem en uddannelse i organisationen.

Du kan læse mere om Rayong Marriott Resort og deres Serve360 her.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.