Rejser til Koh Lanta – Strandferie og afslappet stemning
Ferie på Koh Lantas tilbagelænede strande
Koh Lanta er en naturskøn ø i Andamanerhavet, omkring to timers kørsel syd for Krabi Lufthavn. Helt præcist er Koh Lanta en del af en øgruppe med to store øer – Koh Lanta Yai og Koh Lanta Noi – samt flere småøer. Når det gælder ferier, går rejser til Koh Lanta Yai – det er her, du finder de flotte, lange strande og det afslappede byliv. Når det gælder ferie på Koh Lanta, er det underforstået, at der er tale om Koh Lanta Yai. Det gælder også her.
Koh Lanta er omkring 30 kilometer lang med en perlerække af strande ned langs vestkysten. Den nordlige del af øen har lange og brede strande, mens strandene mod syd bliver kortere og mere klippefyldte. Flere af dem er ideelle til snorkling, især ved Kantiang-stranden, der er blandt øens smukkeste. I nord ligger også hovedbyen Saladan med restauranter, butikker og indkøbsmuligheder. Også i Klong Dao finder du et godt udvalg af spisesteder og tilbagelænet natteliv. Jo længere du kommer mod syd, desto længere bliver der mellem Koh Lantas små landsbyer med spisesteder og indkøbsmuligheder.
Koh Lanta er kendt for sin fredelige og tilbagelænede stemning samt sin smukke natur med nationalparker, mangroveskove og små fiskerlandsbyer. Særligt østkysten har et lokalt præg, hvorimod vestkysten byder på strandresorts og feriestemning ved vandet. Koh Lanta er oplagt, hvis du søger en rolig strandferie med god plads og fredelig stemning. Samtidig er der masser af muligheder for ø-hop, aktiviteter på vandet, trekking og udflugter – for eksempel til den hyggelige Koh Lanta Old Town på østkysten.
Vejret på Koh Lanta – bedste tidspunkt at rejse til Koh Lanta
Koh Lanta har kun to sæsoner, og fordi øen først og fremmest handler om strandferie og afslapning, behøver du ikke tage højde for skiftende vejrtyper, komplekse sæsonforhold, geografiske forhold eller rejsens formål – som det ofte er tilfældet i andre dele af Sydøstasien.
Den bedste rejsetid til Koh Lanta er fra november til april. Fra maj til oktober begynder den våde monsunperiode. Vejret er ikke den eneste udfordring. I modsætning til mange destinationer med aktiviteter og oplevelser året rundt, er Koh Lanta stort set lukket i denne periode.
Hvad kan du lave på Koh Lanta - øens aktiviteter
Koh Lantas strande sætter rammen for en afslappet ferie med strandliv og aktiviteter på vandet. Du kan udforske de små sydlige bugter med nogle af øens smukkeste strande og gode snorklesteder. Eller du kan tage på udflugter fra Koh Lanta til omkringliggende småøer som Koh Haa og Koh Rok for en rolig dag på vandet – eller opleve lidt lokal kultur på østkysten i Lanta Old Town eller fiskerlandsbyen Yee Peng.
Frygter du, at rejsen til Koh Lanta er for rolig, kan den kombineres med Ao Nang eller andre områder af Krabi – både for at have mere byliv, men også for det store udvalg af aktiviteter og naturoplevelser i provinsen og Phang Nga-bugten. Kan du til gengæld ikke få nok af strandene, kan Koh Lanta kombineres med et øhop til øer som Koh Ngai, Koh Mook og Koh Kradan – eller den mindre kendte Koh Libong.
Resorts på Klong Dao Beach – Koh Lantas mest familievenlige strand
Rejser til Koh Lanta begynder oftest ved Saladan Pier, og herfra er der kun omkring to kilometer til Klong Dao, øens nordligste strand på vestkysten. Den smukke strand er omkring to og en halv kilometer lang med blødt, hvidt sand og klart vand. Klong Dao var den første del af Koh Lanta, der blev udviklet, og bliver derfor stadig betragtet som øens hovedby. I dag er det dog snarere sådan, at Long Beach, som ligger lige syd for Klong Dao, er mindst lige så central. Begge populære byer til en ferie på Koh Lanta.
Det, der adskiller Klong Dao fra andre strande, er strandens lave vanddybde og rolige beliggenhed i en bred bugt, der giver roligere vand, hvilket gør den til en af de mest familievenlige strande på Koh Lanta – både til badning og afslappede stranddage. I Klong Dao finder du desuden alle bekvemmeligheder i form af spisesteder, indkøbsmuligheder og Koh Lanta Walking Street, som er fyldt med små madboder. Klong Dao er en ideel strand på Koh Lanta for både børnefamilier og par, der ønsker ro og nem adgang til byliv.
Avani Koh Lanta er et stilfuldt resort, som ligger på Koh Lantas lille halvø ved Laem Kho Kwang Beach. Resortet ligger på en klippe med udsigt over en lille strand i rolige omgivelser og er i gåafstand til Saladan og Klong Dao, Koh Lantas hovedby. Resortet har to pools, fire spisesteder og er et godt valg, hvis man søger luksus, ro og kort afstand til restauranter og barer.
Resorts på Long Beach – For dig der ønsker en rolig og dybere strand
Long Beach, lokalt kaldet Pra Ae, er stranden og byen lige syd for Klong Dao. Trods navnet er stranden også omkring to og en halv kilometer lang, ligesom Klong Dao. Stranden er stejlere og bliver hurtigere dyb, og den ligger ikke i læ som Klong Dao, hvilket gør den oplagt til en ferie på Koh Lanta for dem, der ønsker en dybere strand og bedre svømmeforhold for voksne. Stranden ligger også centralt på øen – ideelt for dem, der ønsker en ferie med oplevelser på Koh Lanta.
Koh Lantas Long Beach byder på et fint udvalg af resorts. Der er god plads mellem de fleste resorts, men mange er i 3-stjernet klasse eller består af helt simple bungalows. For nogle kan Long Beach måske virke lidt for rolig til en ferie på Koh Lanta, men det er sjældent et problem for dem, der rejser hertil for at nyde dagene på stranden og ikke for at bruge meget tid på resortet. Derudover finder du et fint udvalg af små spisesteder, indkøbsmuligheder og enkelte butikker.
Lanta Sand Resort ligger direkte ved stranden i rolige, grønne omgivelser og tæt på både strandbarer og små spisesteder. Resortet har tre pools, familieværelser, hyggelige bungalows og en restaurant med havudsigt. Her er fokus på afslapning med en god beliggenhed. Et godt valg, hvis du søger komfort og nærhed til både stranden og det fredelige bymiljø ved Long Beach.
Rejser til Koh Lanta kan sammensættes på mange måder
Rejser til Koh Lanta kan sammensættes på mange måder. Ønsker du at kombinere ferien med aktiviteter som kajakture i mangroven eller øhop til Phang Nga-bugtens småøer, er det oplagt at kombinere en rejse til Koh Lanta med naturoplevelser og byliv i Krabi.
Koh Lanta er også et godt udgangspunkt til et øhop med Trang-øerne eller videre til andre øer i det sydlige Thailand. Du kan også vælge at afslutte din rundrejse i Thailand med en strandferie på Koh Lanta.
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk