Oplev Koh Libong – en af Trang-provinsens mest særprægede øer

Koh Libong finder du i Trang-provinsen i det sydlige Thailand. Det er den mindst kendte og mindst besøgte af Trang-øerne – og netop dét er en del af øens tiltrækningskraft. Den er dog den største af øerne. Koh Libong byder heller ikke på de samme smukke pudderstrande og den klassiske bounty-følelse. Til gengæld kan øen noget helt andet – med sit grove gyldne sand, dramatiske klippefremspring og uberørte bjerge, der indbyder til ro.

Koh Libong betyder faktisk Dugong-øen eller Søko-øen. Øen er også en del af et naturbeskyttet område og hjemsted for Thailands største bestand af søkøer. Til lands har øen stadig en lokal befolkning med en lokalt forankret livsstil samt et tydeligt fravær af masseturisme og små resorts spredt over øen. Den egner sig perfekt til rolige cykelture, da øen er relativt rolig. Sejl i kajak gennem øens mangroveskove eller oplev korallerne ved Koh Kwang og sydkysten.

Rejser til Koh Libong kan sammensættes på mange måder. Søger du en afslappet ferie, er kombinationen i dette forslag – med Koh Lanta og Koh Libong – et godt bud, hvor du nyder de lange strande, små markeder, gode restauranter og den hyggelige, tilbagelænede stemning.

Ønsker du at starte rejsen med at være mere aktiv, kan Ao Nang og områderne omkring være oplagte. Her har du rig mulighed for at nyde bylivet, øhoppe mellem Phang Nga-bugtens småøer eller opleve provinsens mangfoldighed gennem interessante homestays.

Eller du kan på hjemrejsen gøre stop et par dage på Phuket, der byder på liv og aktiviteter – enten for at give ferien med Koh Libong større kontraster eller blot for at dele hjemrejsen op i mindre bidder.

Mulighederne er mange, og uanset hvordan du ønsker rejsen til Koh Libong sammensat, så tag endelig kontakt, og vi kan sammen udforme rejsen, præcis som du ønsker.

Priser

Bambus Rejser tilbyder personlig service og stærke priser på skræddersyede rejser i Thailand – oplev et Koh Libong-øhop med Koh Lanta eller en rundrejse i dit eget tempo.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud.

Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser er inklusive

  • Fly Danmark – Phuket (t/r)*
  • Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
  • Valgfrit antal nætter med øhop i Sydthailand:
    • Overnatninger på Koh Lanta
    • Overnatninger på Koh Libong
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
  • Ingen skjulte gebyrer

*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

Rejseforslag for øhop med Koh Lanta og Koh Libong

Denne rejseplan er blot et forslag med Koh Lanta og Koh Libong. Fascinerer den særprægede Koh Libong og det oprindelige Sydthailand dig, kan du også kombinere øen med en rejse langt fra turismens hovedstrøg – og med fokus på regionens lokale kultur og liv. Søger du et mere klassisk bounty-øhop, kan du i stedet overveje et øhop med Koh Ngai, Koh Mook og Koh Kradan.

Afrejse fra Danmark.

Du ankommer til Phuket Lufthavn og møder din chauffør i ankomsthallen. Herfra kører du med privat transport til molen og sejler med færgen til Koh Lanta. 

Derfra kører din chauffør dig det sidste stykke til dit resort.

Nyd de indbydende strande og den afslappede stemning.

Ønsker du mere variation, kan du tage på øhop til Koh Rok og Koh Haa med snorkling – eller sejle i kajak gennem mangroven, besøge Lanta Old Town og fiskerlandsbyen Yee Peng.

Din rejse fortsætter til Koh Libong. Du møder din chauffør i resortets lobby og kører til molen, hvor en trækfærge bringer dig til fastlandet. 

Herfra går turen sydpå mod Trang, hvor du sejler med privat longtail-båd til dit resort på Koh Libong.

Brug dagene på at nyde Koh Libongs enkle omgivelser med cykelture, kajak på egen hånd, besøg i lokale landsbyer og den unikke natur – med mulighed for at se søkøerne græsse.

Men du behøver ikke være aktiv hver dag – du kan også bare få en massage på stranden og udforske den smukke kyststrækning.

Din rejse og dit øhop med Koh Libong nærmer sig sin afslutning. Du sejler tilbage til fastlandet i Trang-provinsen, hvor du møder din chauffør ved molen. 

Herfra kører du med privat transport til Krabi eller Phuket Lufthavn.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.